FN: Klimamål er umulige at nå uden atomkraft – og der skal fart på nye reaktorer

17. august 2021 kl. 15:46420
FN: Klimamål er umulige at nå uden atomkraft – og der skal fart på nye reaktorer
Illustration: David Falconer / Wikimedia Commons.
Vi kan ikke begrænse den globale opvarmning til under to grader celsius uden atomkraftværker, som har en række fordele sammenlignet med vedvarende energi, lyder budskabet i ny rapport fra FN’s Økonomiske Kommission for Europa, UNECE.
Artiklen er ældre end 30 dage

FN’s klimapanel, IPPC, meldte i sidste uge ‘rød kode for menneskeheden’, fordi de menneskeskabte klimaforandringer accelererer i et uhørt tempo.

Læs også: IPCC slår fast: Klimaforandringer accelererer og betyder mere ekstremt vejr

For at holde den globale opvarmning nede og nå i mål med Parisaftalen har verden brug for atomkraft – meget mere atomkraft end i dag, lyder konklusionen nu i en ny rapport fra FN’s Økonomiske Kommission for Europa, UNECE.

»Atomkraft er beviseligt en kilde til elektricitet og et afgørende værktøj for med succes at hjælpe verden med at afbøde klimaforandringernes påvirkninger,« fastslås det i rapporten, der er udarbejdet af en række førende internationale eksperter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Lande, der vælger at forfølge det (atomkraft, red.), er derfor nødt til at accelerere udbredelsen af reaktorer markant i de kommende år for at forhindre en temperaturstigning på mere end to grader celsius,« skriver UNECE.

Læs også: Rapport: Her er de fremtidige klimascenarier

Ifølge den økonomiske kommission er tiden ved at løbe ud for hurtigt nok at omdanne det globale energisystem, hvor fossile brændstoffer fortsat står for over halvdelen af elproduktionen i UNECE-regionen, der tæller de europæiske lande, USA og Canada samt flere lande i Central- og Vestasien.

Brugen af atomkraft har gennem de seneste 50 år mindsket udledningen af CO2 med omkring 74 gigaton, svarende til næsten to år af verdens samlede energirelaterede udledninger. Kun vandkraft har spillet en større rolle i den forstand, noteres det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Atomkraft står i dag for 20 procent af elproduktionen i UNECE-regionen og for 43 procent af produktionen med lavt CO2-aftryk.

Illustration: UNECE / Eurostat.

UNECE henviser i den nye rapport til tidligere videnskabelige rapporter, heriblandt en fra IPCC fra 2018, som præsenterede et ‘mellemscenarie’ til at afbøde klimaforandringerne. Her følger de sociale, økonomiske og teknologiske trends det nuværende mønster, og der er ingen større ændringer i menneskers diæt og rejsevaner.

I dette scenarie stiger efterspørgslen på atomkraft i 2050 med seks gange, hvorefter den vil udgøre en fjerdedel af verdens elproduktion.

Flere end 70 reaktorer i UNECE-regionen er imidlertid siden årtusindeskiftet lukket ned af politiske, økonomiske eller tekniske grunde. I de fleste tilfælde er atomreaktorer »i det mindste delvist erstattet med produktion fra fossile brændsler, hvilket derfor repræsenterer et tilbageskridt for klimaafbødningsindsatser,« fremgår det af rapporten.

Læs også: Rapport: Udfasning af atomkraft hæmmer Tysklands klimaindsats

Over hele sin livscyklus udleder atomkraftenergi drivhusgasser på niveau med vedvarende energi, fremgår det af rapporten med henvisning til IPCC, og sammenlignet med vedvarende energikilder har atomkraft en række fordele, noteres det.

Læs også: Vattenfall: Atomkraft er grønnere end vind og vand over hele sin levetid

Et atomkraftværk kan eksempelvis producere flere GW fra en mindre lokation, og ser man på byggematerialer, består et atomkraftværk hovedsageligt af stål og beton, men kræver kun en tiendedel af disse sammenlignet med vind- og vandkraft, fremgår det med henvisning til en opgørelse fra U.S. Department of Energy.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover henvises der til en rapport fra Verdensbanken fra 2020, som nævner, at: »Fremstillingen af solcellepaneler, vindmøller og batterier vil forme udbud og efterspørgsel efter kritiske råstoffer i den kommende fremtid.«

Læs også: Sjældne jordarter kan blive nyt våben i handelskrig

Atomkraft betaler sig

UNECE fremhæver blandt de vigtigste pointer i rapporten, at selvom atomkraft i mange dele af verden er en konkurrencedygtig teknologi, så er der »andre steder, hvor atomkraftværker – på trods af at de kan være dyrere end alternativerne i forhold til LCOE (de gennemsnitlige omkostninger pr. kWh produceret strøm på forskellige energiproducerende teknologier over anlæggets levetid, red.) – giver modstandsdygtighed og miljøfordele, der berettiger disse investeringer og vil gøre det overordnede energisystem mere overkommeligt og bæredygtigt.«

»Omkostninger forbundet med brændstof, drift og vedligeholdelse er typisk lavere end for fossile værker, hvilket faktisk udgør den vigtigste økonomiske fordel ved atomkraft. Atomkraftværker har store anlægsomkostninger med påkrævede investeringer, der spænder fra 5 til 10 milliarder dollars, men de giver stabil lavpris-elektricitet over mange årtier,« påpeges det.

Nogle lande fravælger atomkraft, fordi de finder risiciene forbundet med atomkraftulykker uacceptable eller på grund af udfordringer med den langsigtede opbevaring af radioaktivt affald. Men risici for menneskers helbred og miljøet følger med alle former for energiproduktion, fremgår det af rapporten.

Læs også: FN rapport: Stråling fra Fukushima havde ingen sundhedsskadelige konsekvenser

»Atomkraft indebærer specifikke risici som strålingsulykker og håndtering af radioaktivt affald. Dog viser omfattende livscyklusanalyser, at når det vurderes på tværs af en bred vifte af miljøindikatorer, så har atomkraft en af de mindste påvirkninger af enhver energikilde. Påvirkningerne er stort set sammenlignelige med vedvarende energi,« fremgår det af rapporten, hvori det understreges, at miljøpåvirkningen er mange størrelsesordener mindre end for fossile brændsler.

UNECE henviser til konklusionen fra en få måneder gammel rapport udarbejdet af EU-Kommissionens interne forskningstjeneste, Joint Research Centre (JRC), som lød, at atomkraft kan anses for en grøn investering, da der ikke er nogen »videnskabsbaseret evidens for, at atomenergi gør mere skade på menneskers helbred eller på miljøet end andre teknologier til elproduktion«.

Læs også: EU-rapport: Atomkraft kræver færre liv end vind og sol

Atomkrafttilhængere: En forventelig konklusion

Hos Foreningen Atomkraft Ja Tak kalder næstformand og medgrundlægger Johan Christian Sollid det for »forventeligt« at se endnu en international forskningsrapport konkludere, at atomkraft er en nødvendig energikilde for at løse verdens klima- og energikrise. Han henviser til, at dette er på linje med meldingen fra andre internationale forskningsorganer som OECD, IEA, IPCC og World Economic Forum.

»Og så er der konklusionen fra JRC tidligere på året, der slog fast, at atomkraft ikke udgør nogen yderlig risiko end andre energiproduktionsmetoder. Derfor finder vi i Foreningen Atomkraft Ja Tak det dybt problematisk, at atomkraft stadig udskældes af blandt andet danske politikere og eksperter i VE-teknologier,« siger han til Ingeniøren.

Læs også: Atomkraftforening raser over ministre: »De spiller på en irrationel frygt for ulykker«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Atomkraft har siden 1985 været udelukket ved lov fra den danske energiplanlægning, og for få måneder siden nedstemte et næsten enigt folketing et forslag om at fjerne forbuddet. 86 folketingsmedlemmer (S, V, SF, RV, EL, KF, ALT og UFG) stemte imod forslaget, mens 11 (DF, NB og LA) stemte for, da forslaget blev andenbehandlet 27. maj i år.

Læs også: Klimaministre i brev til EU: Akraft er ikke ufarligt - Se bare Fukushima og Tjernobyl

»Vi bør i stedet lytte til videnskaben på området, som utvetydigt slår fast, at der er tale om en sikker og bæredygtig energiproduktionsmetode. Hvis vi vil have en løsningorienteret og seriøs klimapolitik, har vi brug for alle CO2-frie energikilder i kampen,« siger Johan Christian Sollid og fortsætter:

»Diskussionen om atomkraft i Danmark har de sidste par år oplevet en genoplivning. Det vil derfor i en dansk kontekst være oplagt at genoverveje loven fra 1985, der slår fast, at atomkraft ikke må indgå i dansk energiplanlægning.«

Læs også: Danskerne siger stadig nej til atomkraft, men modstanden daler

Han tilføjer, at »Danmark simpelthen er nødt til at genoverveje sin klimapolitik« med henvisning til en opgørelse fra Det Internationale Energiagentur, som viser, at vi i Danmark i dag får omkring 10 procent af vores samlede energiforbrug fra vind og sol:

»Der tegner sig et billede af, at vi stadig er dybt afhængige af klimaskadelige energikilder som kul, olie, gas og især biomasse. Hvis vi vil fremstå som et foregangsland, så skal vi vise verden, at vi forholder os til videnskaben og ikke lader fortidige skræmmebilleder diktere vores klimaindsats.«

Læs også: Kronik: Biomasseforbruget bliver ikke bæredygtigt uden geotermi

Alle CO2-fattige teknologier skal tages i brug

UNECE-rapporten er en såkaldt ‘teknologisk briefing’ med et overblik over atomkraft: forskellige reaktorteknologier, miljømæssige betragtninger, økonomi, klima med mere. Her fremgår det, at alle teknologier med lavt CO2-aftryk er nødvendige for at løse verdens klima- og energikrise, og at »vi ikke har råd til at udelukke nogen kulstoffattig teknologi fra overvejelserne«.

For lande med et ønske om at udbygge atomkraft kommer UNECE’s eksperter med en række anbefalinger til beslutningstagerne, heriblandt at man accelererer udviklingen og implementeringen af SMR- (små modulære reaktorer) og avancerede reaktor-teknologier.

»Disse teknologier vil supplere etablerede storskala-reaktorer og åbne nye markeder, herunder fjernvarme, procesvarme ved høj temperatur og brintproduktion. SMR’er kan levere elektricitet til små elnet eller i fjerntliggende områder og vil forbedre integrationen af vedvarende energi med variabel elproduktion,« fremgår det.

Læs også: Storbritannien investerer milliarder i fremtidens atomkraft og udpeger den »mest lovende«

Illustration: UNECE / Eurostat.

292 atomreaktorer producerer i dag energi i UNECE-regionen, hvor atomkraft står for over 30 procent af elproduktionen i 11 lande (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Ungarn, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Schweiz, og Ukraine). I alt 20 lande har atomkraftværker, mens 15 lande har nye reaktorer under konstruktion eller planer om det.

Syv UNECE-medlemslande er i gang med at udvikle atomkraft-programmer for allerførste gang, og et antal lande – som Canada, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Rusland, Ukraine, Stortbritannien og USA – har meldt ud, at atomkraft kommer til at spille en vigtig rolle i at reducere landenes udledning af drivhusgasser i fremtiden. Modsat har både Belgien og Tyskland meldt ud, at atomkraft udfases i henholdsvis 2025 og 2023.

Rettelse 17. august klokken 16.30: Tidligere stod der i artiklen, at 'Atomkraft har siden 1955 været udelukket ved lov fra den danske energiplanlægning'. Det er en fejl. Det korrekte årstal er 1985.

420 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
420
4. juni 2022 kl. 07:37
SMR design producerer meget mere (høj)radioaktivt affald

Svar på:

For lande med et ønske om at udbygge atomkraft kommer UNECE’s eksperter med en række anbefalinger til beslutningstagerne, heriblandt at man accelererer udviklingen og implementeringen af SMR- (små modulære reaktorer) og avancerede reaktor-teknologier.

UNECE’s eksperters SMR-anbefaling er dårlig ifølge denne kildeomtale:

2 Jun 2022, theregister.com: Small nuclear reactors produce '35x more waste' than big plants. At least one manufacturer would like to disagree with study's conclusions: Citat: "... Updated Mini nuclear reactors that are supposed to usher in an era of cheaper and safer nuclear power may generate up to 35 times more waste to produce the same amount of power as a regular plant, according to a study. ... The study, published this week, found that not only did those particular SMR approaches generate five times the spent nuclear fuel (SNF), 30 times the long-lived equivalent waste, and 35 times the low and intermediate-level waste (LILW), their waste is also more reactive, therefore more dangerous and consequently harder to dispose of. ... Watt for watt, the paper claims, SMRs with water, molten salt, and sodium-cooled reactors "increase the volume of nuclear waste in need of management and disposal by factors of 2 to 30," with the wide range attributed to different designs and materials. ..."

416
30. januar 2022 kl. 19:15
Re: sortsyn

Så hvis vi f.eks. importere kulsort strøm fra Tyskland, så stiger den danske CO₂-udledning, da forbrugeren naturligvis regnes for at være forureneren.

Det kan aldrig være forbrugeren af en given vare der er forureneren, dette stempel kan kun gives til producenten af den givne vare.

Hvis ingen producenter laver varer der forurener, ville ingen forbrugere kunne købe varer der forurener.

At der så er nogle varer vi som forbrugere ikke bør efterspørge er en anden snak.

Omkring energi, så kunne vi jo efterspørge mere grøn energi, f.eks ved fleksforbrug. Og/eller købe produktions specifikke certifikater og dermed støtte den energiproduktion vi synes bedst om, og samtdigt presse fossiler på indtægten.

Vi kunne også opkøbe Co2 kvoter og presse prisen på udledning op.

Jeg har gennem mange år foreslået jer indsamling til fordel for Akraft.

Hvordan går det egentligt med indsamlingen til støtte og viderdrive eksisterende Akraft ?

Hvordan med indsamlingen til opførsel af ny Akraft i lande der gerne vil det ? Det er jo ikke så længe siden at Svensken sendte en invitation ud.

415
30. januar 2022 kl. 17:17
Re: sortsyn

Dette bekræftes også af grafen: <a href="https://ibb.co/nMb63z4">https://ibb.co/nMb63z4</a></p&gt;
<p>Det kan simpelthen umuligt passe at vi, her ved midnat, producerede 590 MW på kul og kun 149 MW på bio, her i DK-Vest.</p>
<p>Om ENTSO-E svindler bevidst, eller om de bare ignorer henvendelserne om fejl, er svært at se, men jeg skal da love for det giver stof til debat-trollene.

Nej, der er intet i vejen med ElectricityMaps tal, men dem der tror det er tilfældet, er ikke klar over, at ElectricityMap tæller forbrug, ikke produktion. Så hvis vi f.eks. importere kulsort strøm fra Tyskland, så stiger den danske CO₂-udledning, da forbrugeren naturligvis regnes for at være forureneren. Det er sågar således, at du kan få en live opdatering på hvilke energikilder der bidrager til vores forbrug og hvor stor import og eksport er og hvor grøn import/eksport er, den tæller aldrig danske biomasseværker som kul. I øvrigt stammer det Github-indlæg Søren Lund linkede til fra 2016.

414
1. januar 2022 kl. 17:45
Re: Faktuelle fejl?

...Vi diskuterer a-kraft, som om der var tale om en teknisk udfordring. Det er der faktisk ikke. Der er tale om en politisk udfordring af helt uoverskuelige dimensioner

det kan man så mene. Men det ser i så fald ud til, at EU er godt i gang med at tage udfordringen op, jf.:

The battle to recognise nuclear power and natural gas as green has intensified in recent months as EU countries have faced record electricity prices this winter, driven by soaring demand for natural gas imports.</p>
<p>The draft taxonomy text says nuclear power should be considered a sustainable economic activity as long as EU countries that host power stations can safely dispose of toxic waste and meet a criteria to cause “no significant harm” to the environment. The construction of new nuclear plants will be recognised as green for permits granted until 2045, says the text

https://mailchi.mp/feda822b73e2/happy-new-year-eu-finally-proposes-green-label-for-nuclear-and-natural-gas-186034

412
1. januar 2022 kl. 17:26
Re: Faktuelle fejl?

Nu har jeg jo ikke læst samtlige debatindlæg i denne lange tråd. Men det er ved hurtig skimning ikke lykkedes mig at finde et eneste indlæg, der med et ord strejfer det egentligt problematiske ved a-kraft: den menneskelige faktor. Uanset hvor sikker og effektiv mv. a-kraft er ud fra en rent teknisk betragtning, lader det sig ikke bortforklare, at hvis det først går galt, går det virkelig alvorligt galt. Alle involverede personer skal gøre præcis det, de skal, intet andet og intet mere eller mindre. Her er IKKE den mindste plads til sjusk, slendrian, dumheder, fejl, svindel, bedrag for slet ikke at tale om mårettet ødelæggelse og ondskab fx i forbindelse med krigsførelse eller terrorisme. Og den tidshorisont. vi arbejder med her, er ikke en generation eller fem, men flere tusinde.

Vi diskuterer a-kraft, som om der var tale om en teknisk udfordring. Det er der faktisk ikke. Der er tale om en politisk udfordring af helt uoverskuelige dimensioner.

411
17. november 2021 kl. 00:41
Fra en annen artikkel på

Fra en annen artikkel på IngDK: "Styrelsen afviser at kunne regne på en VE-manko i 2030. For som ministeren vil styrelsen slet ikke lægge sig fast på, hvor stor en del af strømforbruget vi selv skal producere".

Min enkle kommentar til dette er: "If you aim at nothing you are sure to hit it".

Jeg prøver mest mulig å lav være å bruke engelsk, men her er utsagnet så slående og passende!

410
15. november 2021 kl. 01:13
Re: A-kraft dyrere end andre metoder

Ud over afstanden mellem by og værk, giver det også en uønsket binding på driften af atomreaktoren, specielt i de meget kolde egne, hvor fjernvarmen ikke kan slukkes et kvarters tid, uden at folk fryser.

Jeg undersøkte dette for ca ett år siden og fant at på verdensbasis var det bare er ca 1% av den termiske energien fra reaktorene som utnyttes til fjernvarme (ca 35 til 40% til strøm). Det er nok mange grunner til dette, som at når verket plutselig stopper, må en ha bacup-varme. Hvis fjernvarmerørene kollapser, må verket ha backutkjøling og mye annet (som også er nevnt i andre innlegg).

Om en får SMR-anlegg (small modular reactors) og sentrale sådanne, vil en få mange flere anlegg som vil være backup for hverandre. Problemet blir nok allikevel at stømmen/varmen blir alt for dyr.

409
14. november 2021 kl. 20:50
Re: A-kraft dyrere end andre metoder

Det er vist stort set kun i det gamle USSR man brugte atomkraft til fjernvarme og selv de holdt så vidt jeg ved op med det længe før Chernobyl.

Fjernvarme fra A-kraft ser ud til at have fået en renæsance i Tjekkiet

https://keepwarmeurope.eu/news/?c=search&uid=Nsjnork8

Et af problemerne er at A-kraft fungerer ved så lave temperaturer og tryk, at man kun kan lave varmt nok fjernvarme ved at by-passe damp før lavtryksturbinen, hvilket forringer den elektriske virkningsgrad.

Men måske har østeuropa også fundet ud af at bygge lavtemperatur fjernvarmenet?

408
14. november 2021 kl. 19:50
Re: A-kraft dyrere end andre metoder

Når man taler om strømprisen fra A-kraft er der sjældent medregnet den varme de kan levere til fjernvarme. Er det fordi de oftest lægges fjernt fra byer eller hvad?

Det er vist stort set kun i det gamle USSR man brugte atomkraft til fjernvarme og selv de holdt så vidt jeg ved op med det længe før Chernobyl.

Ud over afstanden mellem by og værk, giver det også en uønsket binding på driften af atomreaktoren, specielt i de meget kolde egne, hvor fjernvarmen ikke kan slukkes et kvarters tid, uden at folk fryser.

Der har været forslag fremme om at bruge varmen fra "cooling ponds" med brugt atombrændsel til opvarmning, fordi temperaturen er lav nok til at det burde være "ukompliceret", men mig bekendt har det aldrig været forsøgt i praksis.

406
14. november 2021 kl. 00:27
A-kraft dyrere end andre metoder

Når man taler om strømprisen fra A-kraft er der sjældent medregnet den varme de kan levere til fjernvarme. Er det fordi de oftest lægges fjernt fra byer eller hvad?

404
13. november 2021 kl. 20:49
Re: Faktuelle fejl?

Det kan være en hurtig måde at få en stabil og sikker El produktion. Men det er nok bedre at ankre sådanne skibe op hvor man kan udnytte restvarmen til fjernvarme.

403
8. september 2021 kl. 13:21
Re: Trådens oprindelige postulat:

Du har åbenbart ikke lyst til at fortælle hvad vi bruger nu på den måde du synes det skal udregnes på.

Jo, gerne - vi brugte 712 PJ primær energi i 2019, svarende til 198 TWh eller 22,5 GW i snit.

Men hvorledes er det relevant for hvor meget vindmøllerne skal producere, når de leverer el til elbiler og varmepumper og ikke brændsler til fossilbiler, oliefyr, gasfyr og termiske kraftværkskedler, der smider 2/3 af energien ud gennem kølere, skorstene og udstødningsrør.

Når hovedparten af de termiske kraftværker er lagt i mølpose, og de resterende kun leverer backup for 3-4 gange nutidens vindmøllekapacitet, alle fossilbilerne skiftet ud med elbiler og ellastbiler, og alle olie-, gas-, pille- og flisfyrene er skiftet ud med varmepumper, så bruger vi ikke i nærheden af 712 PJ primær energi.

401
8. september 2021 kl. 06:28
Re: Naturgas mangel = hungersnød?

I England tages Kulfyrede elværker ud af dvale fordi naturgas er blevet for dyrt. Er der stadig kulmøller og andet nødvendigt udstyr tilbage på de store konventionelle el og fjernvarmeværker hertillands?</p>
<p><a href="https://www.bbc.com/news/business-58469238">https://www.bbc.com/news/bu…;

Så tag dog det væsentlige med fra artiklen, istedet for sådan en pladderkommentar:

A small temporary uptick in the use of coal should be kept in perspective, said Dave Jones, electricity analyst at Ember, a think tank promoting the shift away from fossil fuels.</p>
<p>"No-one thought we'd use zero coal this year," he said.</p>
<p><strong>"We're going through a process where year-on-year you're relying on coal less and less.</strong> As long as you know you can make it to that fixed date, which is still three years away, it's OK. We're well on track for that journey, probably ahead of schedule."

Det er igen den sædvanlige ingeniørfejl - at løsningen ikke er 100% perfekt, betyder jo ikke at den ikke løser 99.5%, og det kan være godt nok. Men det med godt nok kan mange ikke indse, hos nogle skal det fejlagtigt være en total all-in-one løsning.

399
7. september 2021 kl. 23:23
Re: Trådens oprindelige postulat:

Hvis du har nogle bedre tal vil jeg gerne se dem. De 20GW vi bruger er brændværdien i alt det vi brænder af plus alt det VE der produceres. (Jeg har også hørt 25GW).

Det anede mig jo at du famler rundt i den sædvanlige forvirring om primær og sekundær energi.

Du formåede ikke at svare på om 22 GW termisk elkraft ville være nok til at dække 20 GW forbrug af brændværdi?

Gik det op for dig, at hvis du forsøger at dække 20 GW brændværdi med termisk elkraft, så stiger behovet for brændværdi bare til 50-60 GW?

Med andre ord, hvis brændværdien umuligt kan dækkes med termisk elkraft, hvorfor i alverden skal det så dækkes af vindkraft?

En del af de 20GW udgøres af gas og særligt olie til transport. Den del kan delvis gøres elektrisk ....

Og dermed forstod du forhåbentlig allerede at de 20 GW brændværdi, ikke skal dækkes elektrisk, da eksempelvis en elbil kun bruger en 1/4 elektrisk energi ift brændværdien af de fossile brændsler en tilsvarende fossilbil bruger?

... eller en varmepumpe kun bruger 1/4 elektrisk energi ift brændværdien af hvad et gasfyr bruger?

W/m2 for vindmøller er vurderet udfra vindmølleparkernes størrelse og deres reelle produktion. Without hot air har et lignende tal.

Energiøen i Nordsøen skal ligge indenfor et areal på 2734 km2.

Med en kapacitetsfaktor på mindst 50%, vil de 10 GW producere 5 GW i snit.

Så helt straight forward, så yder vindmøllerne altså mindst 1,8 W/m2, selvom arealet langt fra er udnyttet.

Så måske skulle du bare skrive til withoutthehotair og udbede en forklaring på hvorfor de er en faktor 5 off ?

De vigtige tal er 20GW svarende til 0,4W/m2, som sammen med mulig VE produktion/m2 burde give nogle panderynker.

Havde du nu fulgt lidt med, ville du vide at Energistyrelsen for længst har lavet den beregning.

De kom frem til at der skal bruges 320 PJ vindmøller og 255 PJ biomasse - eller 10 GW vindmøller og 8 GW biomasse, om du vil - for at blive fossilfri i 2050, såfremt halvdelen af biler og lastbiler kører på PtX og biobrændsler og resten på batterier.

Da det siden er blevet en kendsgerning at stort set alle biler og lastbiler vil køre på batterier, længe inden 2050, vil behovet for biomasse snarere være 150 PJ - eller 4,75 GW.

I 2019 producerede vi 3,17 GW biomasse på dansk grund, inklusiv halm, træ, affald og biogas, men eksempelvis blev halvdelen af halmen, svarende til 1,25 GW, slet ikke bjerget fra markerne.

Tager vi al halmen med, er vi oppe på 4,42 GW, og mangler blot 0,33 GW.

10 GW vindmøllestrøm ift et samlet hav- og landareal på ialt 148.000 km2 = 0,07 W/m2.

Hvis du bare nøjes med de 105.000 km2 havareal, er behovet 0,1 W/m2 - eller 5% af havrealet ved 1,8 W/m2.

Og når vindmøllerne så ikke længere står i vejen på land, mon så ikke vi finder de sidste 0,33 GW biomasse?

398
7. september 2021 kl. 21:08
Re: Trådens oprindelige postulat:

Svend - 3 spørgsmål til ovenstående, lige for at forstå forudsætningerne, inden vi regner videre:</p>
<p>Vores nuværende vindmøllekapacitet genererer ca 2 GW - eller ca 10% af det du siger vi bruger.</p>
<p>Siger du dermed at vindmøllerne i dag optager 5.000 km2 af arealet på 50.000 km2 ?</p>
<p>Hvad er det præcis for 20 GW, du siger vi skulle producere med VE ?

Hvis du har nogle bedre tal vil jeg gerne se dem. De 20GW vi bruger er brændværdien i alt det vi brænder af plus alt det VE der produceres. (Jeg har også hørt 25GW).

W/m2 for vindmøller er vurderet udfra vindmølleparkernes størrelse og deres reelle produktion. Without hot air har et lignende tal. Enkeltstående møller på land er anderledes, indtil en vil sætte en vindmølle i nærheden eller naboerne klager. Arealet under møllerne er ikke "tabt", som det er for solceller. For skov bliver brændværdien i vedtilvæksten ~disse 0,2W/m2. Energipil fik jeg til 0,5W/m2.

En del af de 20GW udgøres af gas og særligt olie til transport. Den del kan delvis gøres elektrisk, eller det hypede PtX, som dog vil kræve endnu mere el end batteridrift.

De vigtige tal er 20GW svarende til 0,4W/m2, som sammen med mulig VE produktion/m2 burde give nogle panderynker. Geotermi på mindre end 0,1W/m2 kan altså ikke dække særlig meget i storskala. Jeg regner i W/m2, så 1W/m2 vil svare til 8,76KWh/år/m2. Jeg får spat af disse PJ man ofte ser det målt i.

393
7. september 2021 kl. 17:00
Naturgas mangel = hungersnød?

I England tages Kulfyrede elværker ud af dvale fordi naturgas er blevet for dyrt. Er der stadig kulmøller og andet nødvendigt udstyr tilbage på de store konventionelle el og fjernvarmeværker hertillands?

https://www.bbc.com/news/business-58469238

392
7. september 2021 kl. 16:46
Re: Trådens oprindelige postulat:

Vi bruger i Danmark omkring 20GW og arealet er 50.000km2, så vi skulle producere 0,4W/m2 VE totalt for ikke at udlede CO2. Så står det frit for at regne videre.

Jeg tror ikke de sædvanlige VE fortalere forstår de her effektbetragtninger så lad os prøve med energi. Omkring 1830 kunne cirkulær landbrugsøkonomi yde ca 120gram byg per m2 om året;dvs ca 1.8MJ årligt.Siden da er høstudbyttet femdoblet takke være massiv gødning fra indført foderkorn og nitrater af forskellig herkomst.Idag er det meste gødning af fossil oprindelse.Naturgas. Vore VE profeter skønner at vi får brug for 220Pj brændværdi årligt for at kunne supplere vind og sol. DVS 122 tusinde kvadrat kilometer og så får hverken mennesker eller dyr noget at spise. Det er ca fire gange det areal der er tilbage når beboelse ,asfalt etc fratrækkes. Uden massiv import går det vist ikke.

391
7. september 2021 kl. 13:42
tak til @Søren Lund for

tak til @Søren Lund for nyttigelinks.

389
7. september 2021 kl. 12:17
Re: Amme-træer og metan-forrådnelse.

Har du tilfældigvis en kilde til denne metan-udvikling? Jeg spørger af nysgerrighed. Nitrat-omsætterne er fakultativt anaeorobe og kan klare sig godt i overfladen når man tænker på, at vand + organisk materiale hurtigt bliver iltfattigt. Metan-omsætterne er obligate anaerobe og kan ikke tåle ilt. Derfor virker det ikke sandsynligt som den virksomme reagent der tit bliver henvist til.

@Carsten Troelsgaard - Jeg er ikke i nærheden af det faglige niveau, det kræver at sige dig imod. ;-)

Der er dog nok af fagligt velpolstrede kilder at henvise til, som alle modsiger dig. Her blot nogle ksempler:

Bemærk, øget nedbør, som er en forventet følge af AGW i klimabælter med meget skov, vil givetvis forøge methanudledningen fra skovene.

Jeg er ikke tilhænger af, på nogen måde at give naturen skylden for den aktuelt alt for høje GHG-koncentration. Man skader per definition ikke klimaet, ved at lade træmassen blive i skoven, men man kan forbedre klimaet, ved at bruge en passende del af det som brændsel, i stedet for at lade det forrådne, så længe det fortrænger fossile brændsler, og ikke reducerer skovens samlede CO2-optag eller på anden måde skader skovens balance.

388
7. september 2021 kl. 09:49
Re: Amme-træer og metan-forrådnelse.

@Søren Lund ups, jeg glemte, at dit synspunkt osse bliver referet sådan, at det ikke rigtigt er muligt at genskabe den tabte (foraskede) tørv fra de drænede enge. Jeg kan godt se metan-potentialet, men det vil trods alt være en voldsom skærpelse af synspunktet.

386
7. september 2021 kl. 09:40
Re: Amme-træer og metan-forrådnelse.

@Søren Lund,

Når vi taler om træmasses forrådnelse (frem for at blive omsat direkte til CO2 under energiudvinding), er det naturligvis underforstået at der er tale om microorganismers respiration af organisk materiale, i fugtige, men ikke nødvendigvis iltfrie, miljøer.

Har du tilfældigvis en kilde til denne metan-udvikling? Jeg spørger af nysgerrighed. Nitrat-omsætterne er fakultativt anaeorobe og kan klare sig godt i overfladen når man tænker på, at vand + organisk materiale hurtigt bliver iltfattigt. Metan-omsætterne er obligate anaerobe og kan ikke tåle ilt. Derfor virker det ikke sandsynligt som den virksomme reagent der tit bliver henvist til.

Både i skoven og på marken giver organisk materiale en nødvendig resiliens til væksterne gennem vand-retentionen. Jeg har jo set træerne nede på engen miste bladene i tørke-somre. De lever endnu, men reduktionerne af organisk materiale på markerne er et dårligt perspektiv i en verden hvor vejret er præget af større og større ekstremer.

384
7. september 2021 kl. 00:57
Re: Trådens oprindelige postulat:

Vi bruger i Danmark omkring 20GW og arealet er 50.000km2, så vi skulle producere 0,4W/m2 VE totalt for ikke at udlede CO2. Så står det frit for at regne videre.

Svend - 3 spørgsmål til ovenstående, lige for at forstå forudsætningerne, inden vi regner videre:

Vores nuværende vindmøllekapacitet genererer ca 2 GW - eller ca 10% af det du siger vi bruger.

Siger du dermed at vindmøllerne i dag optager 5.000 km2 af arealet på 50.000 km2 ?

Hvad er det præcis for 20 GW, du siger vi skulle producere med VE ?

Ville 22 GW kul, gas eller atomkraftværker kunne dække de 20 GW, du siger vi bruger ?

383
7. september 2021 kl. 00:35
Re: Trådens oprindelige postulat:

den meget nylige debat på højt niveau slet ikke nævnes, om dele af EU-apparatets syn på atomkraft som en "nødvendig energikilde for at løse verdens klima- og energikrise":

Det skyldes nok en manglende erkendelse af hvor meget areal VE kræver, samt forståelsen af forskellen mellem kWh og kW her og nu.

Årlig VE produktion/m2 ligger omkring 5W/m3 med solceller bedst og vindmøller dårligere, landmøller endnu dårligere. Skov og egentlige landbrugsprodukter ligger fra 0,2 til måske 1W/m2 i brændværdi. Møller kan sikkert øge udbyttet/m2, men med mindre effekt/mølle.

Vi bruger i Danmark omkring 20GW og arealet er 50.000km2, så vi skulle producere 0,4W/m2 VE totalt for ikke at udlede CO2. Så står det frit for at regne videre.

Tallene er med store usikkerheder, men det bedste jeg har kunnet finde.

381
6. september 2021 kl. 23:22
Trådens oprindelige postulat:

FN: Klimamål er umulige at nå uden atomkraft – og der skal fart på nye reaktorer

Allerede i indlæg #4 skrives:

Underligt at journalisten er så blank, at den meget nylige debat på højt niveau slet ikke nævnes, om dele af EU-apparatets syn på atomkraft som en "nødvendig energikilde for at løse verdens klima- og energikrise":

Danmark, Luxembourg, Spanien, Tyskland og Østrig er foruroliget over EU-syn på atomkraft. Det er skadeligt for hele EU's klassificering af grønne energiformer, hvis atomkraft er med, erklærede ministre fra de nævnte lande for kun et par uger siden.

379
6. september 2021 kl. 21:31
Re: Amme-træer og metan-forrådnelse.

@Carsten Troelsgaard:

Og, nu vi er i dybet, så er det suspekt at tale om plante-forådnelse som en generel omsætning af træ til metan. Metan udvikles af bakterier som respirerer på organisk materiale C?H?O? under udvikling af metan CH4 .

Først tak for et indsigtsfuldt indblik i svampe og ammetræers funktion.

Når vi taler om træmasses forrådnelse (frem for at blive omsat direkte til CO2 under energiudvinding), er det naturligvis underforstået at der er tale om microorganismers respiration af organisk materiale, i fugtige, men ikke nødvendigvis iltfrie, miljøer.

Og ja, selvfølgelig er denne process en naturlig og nødvendig del af fødekæden i skovbunden, og skal da for alt i verden fortsætte - hvad den jo også gør, selvom vi årligt fælder 2% af træmassen i en produktionsskov, og bruger resttræet som brænde.

Savsmuld og fraskær fra savværker og industri, indgår heller ikke i denne del af fødekæden, og hvis man smed det på komposten (eller på anden vis undlader at koncervere det) i stedet at bruge det til brændsel, ville det dels resultere i en øget CH4-udledning, der ikke er nødvendig for livet i skovbunden, dels i et øget behov for anden brændsel.

378
6. september 2021 kl. 18:11
Amme-træer og metan-forrådnelse.

Det er lidt sidespring, men når det nu er nævnt .. Mycorrhizal svampe knytter sig til de fine plante og træ-rødder og danner netværk mellem dem og bakterie mikro-fabrikker som fx kan metabolisere luftens kvælstof N2 til nitrat -NO3. Der er forskellige mycorrhizal arter, to hovedgrupper knytter sig til nåle- og løv-træer. Jeg har kun kunnet gogle ét amme-træ, rødel, og her er highlightet, at det kan netværke med begge hovedgrupper af mycorrhizal-svampe. Ellers netværker svampene sig under hovedgrupperne - og her mellem gamle og nye træer af samme art, så, 'amme-træ' er ikke bare navn, men osse gavn.

Og, nu vi er i dybet, så er det suspekt at tale om plante-forådnelse som en generel omsætning af træ til metan. Metan udvikles af bakterier som respirerer på organisk materiale C?H?O? under udvikling af metan CH4 .. under iltfrie forhold. Det giver mening i eutrofierede sumpe, men ikke under normale forhold i nedbrydningsprocessen af træ i og med, at de alligevel ikke kan gro i miljøer der er så våde at røddernes omgivelser bliver udsat for alvorlig O2 fortrængning. Før eller siden bliver træerne omsat til CO2, men i mellemtiden er det et af grundlagene for mikro-livet i skoven, og i sidste ende giver dem vi kender (og måske dem vi ikke kender endnu) lyst til at synge for os.

377
6. september 2021 kl. 14:23
Re: klimasvindel

Hej Jens</p>
<p>Hvis vi nu ser bort fra om electicitymap angiver korrekt CO2.</p>
<p>Hvad er det så du prøver på sige med de tal du poster med nogle dages mellemrum?

Er det ikke skåret rigeligt ud i hans overskrift?

Han cherrypicker omhyggeligt de værste tal han kan finde (derfor dages mellemrum), enten fra produktionssiden eller forbrugssiden (hvad der end fremstår værst), fra en side, hvis rapportering er åbenlyst helt hen i hækken, med det formål at beskylde dansk elproduktion for svindel.

Og nej, Elektricitymaps indregner ikke nogen fleksible mekanismer for biomassen!

De indregner IPCC's globale gennemsnitsestimat på 230 g/kWh som en fast udledningsværd for al biomassefyret el, uanset om det er halm, biogas, træ eller affald, og uanset hvor i verden det kommer fra, hvilke regler der er overholdt, og hvor og hvordan det brændes af.

Og som om det ikke var misvisende nok, så regner de fejlagtigt over halvdelen af den dansk elproduktion på biomasse for at være på kul med en udledning på 820 g/kWh!

Men det rager jo Jens Nielsen at tallene er hamrende usande, så længe de fremmer hans budskab om at andre er fulde af svindel.

376
6. september 2021 kl. 13:55
Re: klimasvindel

Hej Jens

Hvis vi nu ser bort fra om electicitymap angiver korrekt CO2.

Hvad er det så du prøver på sige med de tal du poster med nogle dages mellemrum?

Jeg gætter på at du siger, at vi ikke er færdige med at omlægge til CO2-fri energi og at udledningen svinger ret meget afhængigt af vejr, forbrug og naboer. Duh, det ved vi jo godt. Men er det noget andet du prøver på at sige? Skær det ud i pap, please.

375
6. september 2021 kl. 13:20
klimasvindel

danskproduceret elektricitet i vestdanmark toppede i dag ved 652 g co2 per kilowattime.

den faktiske co2 forurening fra biomassen er nok hoejere, da electricitymap har indregnet kyotoprotokollens fleksible mekanismer. auken kaldte den slags for klimasvindel allerede i 1998.

374
3. september 2021 kl. 13:39
Re: soeren

Udledning af kuldioxid fortrinsvis fra energianvendelse. Desuden foregår der udledning fra en række andre kilder (flaring af gas i Nordsøen, plast i affald til forbrænding og visse industriprocesser). I energistatistikken medtages kun emissioner fra forbrug af olie, naturgas og kul.

Electricitymaps medtager heller ikke GHG-udledning ved udvinding af brændsler, så det bliver det ikke mere sandt af.

Humlen er at Electricitymaps dels ikke har styr på hvor meget af den danske elproduktion, der kommer fra hhv biobrændsler og fossile brændsler, dels at de baserer udledningerne på estimerede globale gennemsnit for brændselstyper, vel vidende at de kan variere uendeligt fra land til land.

Tallene er med andre ord faktuelt helt ude af trit med virkeligheden.

373
3. september 2021 kl. 12:57
soeren

energistyrelsens definition af co2 emissioner>

Udledning af kuldioxid fortrinsvis fra energianvendelse. Desuden foregår der udledning fra en række andre kilder (flaring af gas i Nordsøen, plast i affald til forbrænding og visse industriprocesser). I energistatistikken medtages kun emissioner fra forbrug af olie, naturgas og kul.

jeg har ingen kommentarer til den slags politiske sandheder.

372
2. september 2021 kl. 23:30
@Jens Nielsen

i dag toppede det ved 655 g co2 per kilowattime. den ansvarlige minister er nok mere optaget af methantab i denne uge.

@Jens Nielsen - Jeg rettede en redegørelse til dig personligt, for Electricitymap's systematiske fejlrapportering af den danske elproduktion, og for den sags skyld elforbrug - så du er otienteret om at det er usandt, når du kolporterer deres fejlagtige tal.

Men du er måske ligeglad med at det er løgn, bare det lyder sensationelt?

371
2. september 2021 kl. 22:44
karsten

det er ganske rigtig produktion, ikke forbrug. i dag toppede det ved 655 g co2 per kilowattime. den ansvarlige minister er nok mere optaget af methantab i denne uge.

370
1. september 2021 kl. 21:25
Re: mere sortsyn

SL - nå</p>
<p>Lige i øjeblikket ligger prod. tallet på 571 gr CO2/ kWh og forb.tallet på 297 gr CO2/ kWh for Vestdanmark. Og sådan var det også i går aftes

Det tjekkede jeg ikke, jeg konstaterede blot i #239 at Jens Nielsen brugte forbrugstallet.

Nu må vi så konstatere at hvis produktionstallet er højere, så bruger han hellere det.

Hvorom alting er, så har vi jo syn for at Electricitymap fejlrapporterer den danske CO2-udledning ganske markant.

Iflg. Energistatistik 2017, var CO2-udledningen fra elproduktion 6.620 kt, svarende til 213,3 g/kWh i snit. #354 viser at Electritymap rapporterede 305,4 g/kWh i snit.

En overrapportering på hele 43% !

Skulle man være i tvivl om de stadig fejlrapporterer forholdet mellem biomasse fossil, så kan man se at de pt angiver den biomassefyrede kapacitet til 1,02 GW, selvom den iflg Energistatistik 2019 (tabellen side 15) er 1,99 GW.

Modstanderne af den danske energipolitik, misbrugte indtil fornylig den ekstremt misvisende Generelle Eldeklaration, indtil det blev almindelig kendt (i det mindst her på ing.dk) at det var Miljødeklarationen, der gav det korrekte billede.

Nu har de i stedet fået Electricitymap , som er omtrent ligeså misvisende, så nu skal vi åbenbart til det igen. :-/

368
1. september 2021 kl. 10:38
Re: mere sortsyn

Jakob - Jens ynder at drille os med produktions- i stedet for forbrugstallene

Karsten - det er faktisk omvendt. Det er selvfølgelig forbrugstallene, han henviser til, for det er jo oftest dem, der viser de højeste værdier.

Men de er fuldstændig ligeså misvisende som produktionstallene (redegjort for i #354 og #355), da de blot laver en simpel udregning på basis af gennemsnitsproduktionen i det pågældende land, samt de lande det importerer fra.

Så når de nordtyske delstater producerer mere vindenergi end de kan transmittere via nettet til Sydtyskland, og derfor eksporterer det til Danmark, mens vi sender en ligeså stor del vindkraft videre til Norge, så rapporterer Elektricitymap en import, bestående af det tyske gennemsnitsmix, trods den sydtyske kulkraft har ligeså svært ved at transmittere mod nord, som den nordtyske vindkraft har ved at transmittere mod syd.

Intentionen med Elektricitymap er sandsynligvis ganske udmærket, men deres rapportering er desværre totalt misvisende og ubrugelig.

367
1. september 2021 kl. 10:18
Re: mere sortsyn

Ifølge ovenstående, skulle mixet altså bestå af:</p>
<p>5,9% fra biomasse og biogas (230 g/kWh)
27,1% fra kul (820 g/kWh)
14,2% fra naturgas (490 g/kWh)

Det næste man skal være opmærksom på, mht Electricitymap, er at udledningerne pr kWh for de enkelte brændsler, er baseret på globale gennemsnit, estimeret af IPCC.

Electricitymap tager således ikke hensyn til om det er primitive indiske kulkraftværker, eller højeffektive danske kulkraftværker, kullet brændes af i, men rapporterer samme 820 g/kWh for dem begge.

Endnu mere misvisende, er at de heller ikke tager højde for hvor biomassen kommer fra, eller om den brændes af i Brasilien eller i EU. De rapporterer bare at det udleder 230 g/kWh, uanset uanset hvor i verden.

Dette selvom EU har regler med krav om at det skal være bæredygtigt og neutralt med CO2-optaget, hvorfor det i lande, der overholder EU's regler, registreres med 0 g/kWh.

Om det er helt klima-neutralt, eller måske endda klima-positivt (frem for at lade biomassen rådne), kan altid diskutteres, men der er i hvert fald himmelvid forskel på hvor biomassen kommer fra (f.eks. i hvilken udstrækning det er halm og affald eller træ fra regnskoven), og om det overholder sådanne regler eller ej, og udledningen er derfor næppe i nærheden af 230 g/kWh i lande, der følger EU's regler.

366
1. september 2021 kl. 00:06
Re: mere sortsyn

danskproduceret elektricitet i vestdanmark toppede i dag ved 530 g co2 per kilowattime.</p>
<p>kilde> electricitymap

@Jens Nielsen - som jeg påpegede, bl.a. i #183, så stemmer Electricitymap's tal ikke overens med virkeligheden, hvilket skyldes at ENTSO-E fejlagtigt har registreret en række biomasse- og biogas-fyrede kraftværker som kul- og naturgasfyrede, og alt tyder på at de fortsat bare ignorerer fejlen.

Dette blev der gjort grundigt rede for i denne tråd: https://github.com/tmrowco/electricitymap-contrib/issues/1161

Her er et data-udtræk fra Electricitymap, som skulle vise det gennemsnitlige el-mix for hele året 2017:

  • power_production_biomass_avg 205.130411
  • power_production_coal_avg 927.950361
  • power_production_gas_avg 485.802520
  • power_production_hydro_avg NaN
  • power_production_nuclear_avg NaN
  • power_production_oil_avg 97.312931
  • power_production_solar_avg 83.659302
  • power_production_wind_avg 1628.132378
  • power_production_geothermal_avg NaN
  • power_production_unknown_avg NaN

Ifølge ovenstående, skulle mixet altså bestå af:

  • 5,9% fra biomasse og biogas (230 g/kWh)
  • 27,1% fra kul (820 g/kWh)
  • 14,2% fra naturgas (490 g/kWh)

Ifølge Energistatistik 2017 bestod det korrekte mix af:

  • 20,5% fra biomasse og biogas (230 g/kWh)
  • 20,0% fra kul (820 g/kWh)
  • 6,1% fra naturgas (490 g/kWh)

I begge tilfælde udgør summen af de tre kilder ca 47% af mixet, så Electricitymap rapporterer formentlig de rigtige output fra de respektive værker. Der er derimod omfattende fejl i deres registrering af om de kører på biomasse eller fossile brændsler.

Med denne fejlregistrering, kommer Electricitymap altså frem til (for 2017) en gennemsnitlig udledning på:

(0,059 x 230) + (0,271 x 820) + (0,142 x 490) = 305,4 g/kWh

... hvor de med korrekt registrering, ville være kommet frem til:

(0,205 x 230) + (0,200 x 820) + (0,061 x 490) = 241,0 g/kWh

Electricitymap overrapporterede altså den danske CO2-udledning med hele 27% i snit, gennem hele året 2017, og på de dage, hvor de centrale kraftværker har ydet mest, har overrapporteringen været endnu større.

Så husk lige at korrigere for disse fejltregistreringer, næste gang du poster tal fra Electricitymap!

Eller endnu bedre: LAD VÆRE med at poste flere tal fra Electricitymap, før du har sikret at de har fået styr på deres registreringer.

362
31. august 2021 kl. 21:39
mere sortsyn

danskproduceret elektricitet i vestdanmark toppede i dag ved 530 g co2 per kilowattime.

kilde> electricitymap