FN’s klimapanel, IPPC, meldte i sidste uge ‘rød kode for menneskeheden’, fordi de menneskeskabte klimaforandringer accelererer i et uhørt tempo.
Læs også: IPCC slår fast: Klimaforandringer accelererer og betyder mere ekstremt vejr
For at holde den globale opvarmning nede og nå i mål med Parisaftalen har verden brug for atomkraft – meget mere atomkraft end i dag, lyder konklusionen nu i en ny rapport fra FN’s Økonomiske Kommission for Europa, UNECE.
»Atomkraft er beviseligt en kilde til elektricitet og et afgørende værktøj for med succes at hjælpe verden med at afbøde klimaforandringernes påvirkninger,« fastslås det i rapporten, der er udarbejdet af en række førende internationale eksperter.
»Lande, der vælger at forfølge det (atomkraft, red.), er derfor nødt til at accelerere udbredelsen af reaktorer markant i de kommende år for at forhindre en temperaturstigning på mere end to grader celsius,« skriver UNECE.
Læs også: Rapport: Her er de fremtidige klimascenarier
Ifølge den økonomiske kommission er tiden ved at løbe ud for hurtigt nok at omdanne det globale energisystem, hvor fossile brændstoffer fortsat står for over halvdelen af elproduktionen i UNECE-regionen, der tæller de europæiske lande, USA og Canada samt flere lande i Central- og Vestasien.
Brugen af atomkraft har gennem de seneste 50 år mindsket udledningen af CO2 med omkring 74 gigaton, svarende til næsten to år af verdens samlede energirelaterede udledninger. Kun vandkraft har spillet en større rolle i den forstand, noteres det.
Atomkraft står i dag for 20 procent af elproduktionen i UNECE-regionen og for 43 procent af produktionen med lavt CO2-aftryk.
UNECE henviser i den nye rapport til tidligere videnskabelige rapporter, heriblandt en fra IPCC fra 2018, som præsenterede et ‘mellemscenarie’ til at afbøde klimaforandringerne. Her følger de sociale, økonomiske og teknologiske trends det nuværende mønster, og der er ingen større ændringer i menneskers diæt og rejsevaner.
I dette scenarie stiger efterspørgslen på atomkraft i 2050 med seks gange, hvorefter den vil udgøre en fjerdedel af verdens elproduktion.
Flere end 70 reaktorer i UNECE-regionen er imidlertid siden årtusindeskiftet lukket ned af politiske, økonomiske eller tekniske grunde. I de fleste tilfælde er atomreaktorer »i det mindste delvist erstattet med produktion fra fossile brændsler, hvilket derfor repræsenterer et tilbageskridt for klimaafbødningsindsatser,« fremgår det af rapporten.
Læs også: Rapport: Udfasning af atomkraft hæmmer Tysklands klimaindsats
Over hele sin livscyklus udleder atomkraftenergi drivhusgasser på niveau med vedvarende energi, fremgår det af rapporten med henvisning til IPCC, og sammenlignet med vedvarende energikilder har atomkraft en række fordele, noteres det.
Læs også: Vattenfall: Atomkraft er grønnere end vind og vand over hele sin levetid
Et atomkraftværk kan eksempelvis producere flere GW fra en mindre lokation, og ser man på byggematerialer, består et atomkraftværk hovedsageligt af stål og beton, men kræver kun en tiendedel af disse sammenlignet med vind- og vandkraft, fremgår det med henvisning til en opgørelse fra U.S. Department of Energy.
Derudover henvises der til en rapport fra Verdensbanken fra 2020, som nævner, at: »Fremstillingen af solcellepaneler, vindmøller og batterier vil forme udbud og efterspørgsel efter kritiske råstoffer i den kommende fremtid.«
Læs også: Sjældne jordarter kan blive nyt våben i handelskrig
Atomkraft betaler sig
UNECE fremhæver blandt de vigtigste pointer i rapporten, at selvom atomkraft i mange dele af verden er en konkurrencedygtig teknologi, så er der »andre steder, hvor atomkraftværker – på trods af at de kan være dyrere end alternativerne i forhold til LCOE (de gennemsnitlige omkostninger pr. kWh produceret strøm på forskellige energiproducerende teknologier over anlæggets levetid, red.) – giver modstandsdygtighed og miljøfordele, der berettiger disse investeringer og vil gøre det overordnede energisystem mere overkommeligt og bæredygtigt.«
»Omkostninger forbundet med brændstof, drift og vedligeholdelse er typisk lavere end for fossile værker, hvilket faktisk udgør den vigtigste økonomiske fordel ved atomkraft. Atomkraftværker har store anlægsomkostninger med påkrævede investeringer, der spænder fra 5 til 10 milliarder dollars, men de giver stabil lavpris-elektricitet over mange årtier,« påpeges det.
Nogle lande fravælger atomkraft, fordi de finder risiciene forbundet med atomkraftulykker uacceptable eller på grund af udfordringer med den langsigtede opbevaring af radioaktivt affald. Men risici for menneskers helbred og miljøet følger med alle former for energiproduktion, fremgår det af rapporten.
Læs også: FN rapport: Stråling fra Fukushima havde ingen sundhedsskadelige konsekvenser
»Atomkraft indebærer specifikke risici som strålingsulykker og håndtering af radioaktivt affald. Dog viser omfattende livscyklusanalyser, at når det vurderes på tværs af en bred vifte af miljøindikatorer, så har atomkraft en af de mindste påvirkninger af enhver energikilde. Påvirkningerne er stort set sammenlignelige med vedvarende energi,« fremgår det af rapporten, hvori det understreges, at miljøpåvirkningen er mange størrelsesordener mindre end for fossile brændsler.
UNECE henviser til konklusionen fra en få måneder gammel rapport udarbejdet af EU-Kommissionens interne forskningstjeneste, Joint Research Centre (JRC), som lød, at atomkraft kan anses for en grøn investering, da der ikke er nogen »videnskabsbaseret evidens for, at atomenergi gør mere skade på menneskers helbred eller på miljøet end andre teknologier til elproduktion«.
Læs også: EU-rapport: Atomkraft kræver færre liv end vind og sol
Atomkrafttilhængere: En forventelig konklusion
Hos Foreningen Atomkraft Ja Tak kalder næstformand og medgrundlægger Johan Christian Sollid det for »forventeligt« at se endnu en international forskningsrapport konkludere, at atomkraft er en nødvendig energikilde for at løse verdens klima- og energikrise. Han henviser til, at dette er på linje med meldingen fra andre internationale forskningsorganer som OECD, IEA, IPCC og World Economic Forum.
»Og så er der konklusionen fra JRC tidligere på året, der slog fast, at atomkraft ikke udgør nogen yderlig risiko end andre energiproduktionsmetoder. Derfor finder vi i Foreningen Atomkraft Ja Tak det dybt problematisk, at atomkraft stadig udskældes af blandt andet danske politikere og eksperter i VE-teknologier,« siger han til Ingeniøren.
Læs også: Atomkraftforening raser over ministre: »De spiller på en irrationel frygt for ulykker«
Atomkraft har siden 1985 været udelukket ved lov fra den danske energiplanlægning, og for få måneder siden nedstemte et næsten enigt folketing et forslag om at fjerne forbuddet. 86 folketingsmedlemmer (S, V, SF, RV, EL, KF, ALT og UFG) stemte imod forslaget, mens 11 (DF, NB og LA) stemte for, da forslaget blev andenbehandlet 27. maj i år.
Læs også: Klimaministre i brev til EU: Akraft er ikke ufarligt - Se bare Fukushima og Tjernobyl
»Vi bør i stedet lytte til videnskaben på området, som utvetydigt slår fast, at der er tale om en sikker og bæredygtig energiproduktionsmetode. Hvis vi vil have en løsningorienteret og seriøs klimapolitik, har vi brug for alle CO2-frie energikilder i kampen,« siger Johan Christian Sollid og fortsætter:
»Diskussionen om atomkraft i Danmark har de sidste par år oplevet en genoplivning. Det vil derfor i en dansk kontekst være oplagt at genoverveje loven fra 1985, der slår fast, at atomkraft ikke må indgå i dansk energiplanlægning.«
Læs også: Danskerne siger stadig nej til atomkraft, men modstanden daler
Han tilføjer, at »Danmark simpelthen er nødt til at genoverveje sin klimapolitik« med henvisning til en opgørelse fra Det Internationale Energiagentur, som viser, at vi i Danmark i dag får omkring 10 procent af vores samlede energiforbrug fra vind og sol:
»Der tegner sig et billede af, at vi stadig er dybt afhængige af klimaskadelige energikilder som kul, olie, gas og især biomasse. Hvis vi vil fremstå som et foregangsland, så skal vi vise verden, at vi forholder os til videnskaben og ikke lader fortidige skræmmebilleder diktere vores klimaindsats.«
Læs også: Kronik: Biomasseforbruget bliver ikke bæredygtigt uden geotermi
Alle CO2-fattige teknologier skal tages i brug
UNECE-rapporten er en såkaldt ‘teknologisk briefing’ med et overblik over atomkraft: forskellige reaktorteknologier, miljømæssige betragtninger, økonomi, klima med mere. Her fremgår det, at alle teknologier med lavt CO2-aftryk er nødvendige for at løse verdens klima- og energikrise, og at »vi ikke har råd til at udelukke nogen kulstoffattig teknologi fra overvejelserne«.
For lande med et ønske om at udbygge atomkraft kommer UNECE’s eksperter med en række anbefalinger til beslutningstagerne, heriblandt at man accelererer udviklingen og implementeringen af SMR- (små modulære reaktorer) og avancerede reaktor-teknologier.
»Disse teknologier vil supplere etablerede storskala-reaktorer og åbne nye markeder, herunder fjernvarme, procesvarme ved høj temperatur og brintproduktion. SMR’er kan levere elektricitet til små elnet eller i fjerntliggende områder og vil forbedre integrationen af vedvarende energi med variabel elproduktion,« fremgår det.
Læs også: Storbritannien investerer milliarder i fremtidens atomkraft og udpeger den »mest lovende«
292 atomreaktorer producerer i dag energi i UNECE-regionen, hvor atomkraft står for over 30 procent af elproduktionen i 11 lande (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Ungarn, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Schweiz, og Ukraine). I alt 20 lande har atomkraftværker, mens 15 lande har nye reaktorer under konstruktion eller planer om det.
Syv UNECE-medlemslande er i gang med at udvikle atomkraft-programmer for allerførste gang, og et antal lande – som Canada, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Rusland, Ukraine, Stortbritannien og USA – har meldt ud, at atomkraft kommer til at spille en vigtig rolle i at reducere landenes udledning af drivhusgasser i fremtiden. Modsat har både Belgien og Tyskland meldt ud, at atomkraft udfases i henholdsvis 2025 og 2023.
Rettelse 17. august klokken 16.30: Tidligere stod der i artiklen, at 'Atomkraft har siden 1955 været udelukket ved lov fra den danske energiplanlægning'. Det er en fejl. Det korrekte årstal er 1985.